Alle bygninger har løbende behov for at blive vedligeholdt. Med tiden kan din bolig eller din erhvervsejendom få behov for småjusteringer og tilpasninger, så alt går som smurt. Løbende vedligehold sikrer, at din bygning bevarer værdien, og du har hele tiden fingeren på pulsen og undgår større uforudsete udgifter. Hos Drøhse – Tømrer & Snedker ApS tilbyder vi serviceaftaler, så din bygning løbende bliver vedligeholdt, og du altid har en fast kontaktperson.
Vi er din ”hustømrer”, og vi kender dit hus, dine døre og vinduer – og vi ved, hvor vi skal holde ekstra øje med skader med mere. Vi ved, hvordan huset er skruet sammen, hvor der blev flyttet en væg under ombygning. Med andre ord: Lad os sørge for at vedligeholde dit hjem løbende, inden skaderne bliver for store.
Har du for eksempel et sommerhus på Rømø, og en lejer pludselig står med en opgave, der skal løses af en tømrer, kan du ringe til os, og så tager vi ud og besigtiger og udbedrer skaden efter aftale med dig. Vi hjælper også gerne i dit private hjem med reparation af forsikringsskader efter brand, storm eller indbrud, hvor vi reparerer vinduer, døre, gulve, loft med mere.
Vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Ring gerne til Tue Jensen på telefon 74 74 38 18, så finder vi den løsning, du har brug for.
Vi har faste serviceaftaler med en lang række erhvervskunder. Det betyder, at vi rykker hurtigt ud for at løse opgaven hos dig, ligesom den tømrer, der kommer forbi, oftest vil være bekendt med dine bygninger og deres stand og huskendt finder rundt.
Serviceopgaverne kan være mange forskellige – generel vedligeholdelse som smøring og justering af vinduer, døre og meget mere er også en del af serviceaftalen hos os. Vi håndterer naturligvis også pludseligt opståede skader efter eksempelvis storm, brand, indbrud med mere. Her laver vi enten en afdækning af skaden eller udbedrer skaden med det samme hvis muligt.
Med en serviceaftale får din virksomhed en fast kontaktperson hos Drøhse – Tømrer & Snedker ApS. På den måde ved I altid, hvem I skal kontakte, hvis der opstår en pludselig skade eller lignende.
Ring gerne til Tue Jensen, hvis du vil høre mere om vores serviceaftaler.
Drivhusene ved Gråsten Slot blev sat flot i stand med nye glas og fuger, og samtidigt udbedrede vi råd i træværket og udskiftede spær.
Opgaven blev løst i samarbejde med H. Carstensen Malerforretning og hovedentreprenør APOS Andr. Petersen & Søn APS. I forbindelse med arbejdet blev vores folk sikkerhedsgodkendt ved PET.
Vil du gerne have et tilbud på dine byggeprojekter? Så udfyld alle felterne herunder, og vi vender hurtigst muligt tilbage med et godt tilbud til dig.