Da Seminariehuset i Ribe, hvis hovedbygninger stammer fra 1912, skulle have renoveret både tag og facade vandt vi fagentreprisen, der omfattede alt træarbejdet på det 925 kvadratmeter store hus.
Vi stod med andre ord for forarbejdet og alt det skjulte arbejde, der er med til at sikre, at det over 1000 kvadratmeter store tag i dag står flot til resten af bygningen.
Med respekt for de gamle traditioner renoverede vi undertaget med papbrædder, tagpap, lægter og foretog efterisoleringen. Vi udskiftede også de gamle sternbrædder af træ langs hele taget og forberedte til nye tagrender.
I forbindelse med renoveringen udskiftede vi alle tagvinduer i Seminariehusets gamle bygning.
Vi stod for renoveringen af Seminariehuset i samarbejde med Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S fra Esbjerg. Resultatet er, at den markante bygning i Ribe igen fremstår smuk og imponerende med sit røde tegltag og sunde træværk.