​Den tyske præstegård

​Den tyske præstegård i Løgumkloster blev energirenoveret med nye vinduer, og den 90 år gamle hoveddør med mange detaljer blev nænsomt renoveret i vores snedkerværksted. Vi satte moderne vinduer i, men holdt fast i de gamle byggetraditioner, så den bevaringsværdige præstegård fremstår i den originale heimatschutz-stil med røde tegl og hvide vinduer.

Opgaven blev løst i samarbejde med Jørgen Overbys Tegnestue i Gram og malermester Freddy Dittfeld fra Branderup.

Termoruderne fra 1970’erne var udtjente, men i snedkerværkstedet blev de originale rammer repareret og alt råd fjernet. De 40 unikke vinduer fik monteret Optoglas, som skal passe på millimeteren.

Resultatet var en bedre lyd- og varmeisoleret præstegård, samtidig med at bygningen fik genskabt det oprindelige udtryk fra 1927.